Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tina Fisker

Dagplejer Tina Fisker

TINAS DAGPLEJE
Poppelbakken 25, 4400 Kalundborg

Mit navn er Tina, og jeg har været ansat som dagplejer siden 2000.
Jeg vægter højt at børnene får tid til leg/læring med fordybelse, så hvert barn får rum til at udvikle sig, som det individ barnet er i sig selv, og i fællesskab af gruppen.

Jeg vægter især sprog, sang og bevægelser højt, for at hjælpe barnet med at kan give udtryk for sine behov over for voksne og børn. Derudover øver jeg med børnene i at blive selvhjulpen.

Jeg møder barnet hvor det er, både aldersvarende, udvikling, og hvordan barnet er på dagen.
Jeg hjælper med at give ord/handlinger på udfordringer, samt opmuntre til at fortsætte når noget skulle være “lidt svært”.
Jeg trøster når barnet er ked af det, utryg eller savner.

Hos mig prioriterer jeg at arbejde inden for de 6 læreplanstemaer, jeg er fleksibel, og skulle børnene eller jeg selv finde på anden leg end det planlagte, så følger vi den vej og lader det planlagte ligge til en anden tid.
Jeg gentager ting over længere perioder, for børnenes udvikling og genkendelsen.
Et barn der genkender hvad der skal ske, er tryg ved udfordringer og får succes.

Dagligdagen hos mig er:
Børn der ikke har fået spist morgenmad inden kl. 08.00, bliver tilbudt morgenmad.
Kl. 08.30 / 09.00 er der formiddagsmad. Vi har samling med goddag sang, samt sprog/udvikling kuffert i læringsmiljø om bordet i mit køkken.

Derefter skifter læringsmiljøerne sig til stuen, gangen eller værelset, med små selvvalgte lege.
Op af formiddagen har vi fælles lege, f.eks. dans til musik, motorikbane, kreativ.
Frokosten spiser vi cirka kl. 11.00, afhængig af børnenes behov.
Middagslur for børn under 2 år i barnevogn udenfor.
For børn over 2 år, er det på madras på gulvet i legeværelset.

Børn hos mig, bliver ikke vækket af deres middagslur. Børnene har brug for søvn, da det er en lang arbejdsdag for de små. Eftermiddagsmad bliver tilbudt cirka kl. 15.00 i takt med at børnene vågner. Eftermiddagens læringsmiljø foregår med selvbestemte lege, hvor jeg deltager eller observere fra sidelinjen.

Jeg har en stor have med græsplæne, en stor terrasse at køre på løbecykler, en stor nedgravet sandkasse, samt et legehus. Vi har gåture i nærmiljøet, hvor kystskoven, at besøge høns og køer er i gåafstand. Vi har mulighed for at tage på cykelture.

Vi har heldagslegestue, hvor vi er flere dagplejere og børn. Her lærer vi i fællesskab børnene at lege/ lære på tværs af den vante gruppe, hvilket lærer barnet at blive tryg, så overgangen til børnehaven ikke bliver for uoverskueligt

Vi besøger kollegaer og vi besøger vuggestuen, som har gæsteplacering, i tilfælde af at jeg bliver syg eller holder ferie.