Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ina Hansen

Dagplejer Ina Hansen

INAS DAGPLEJE
Lynglodden 1, 4400 Kalundborg

Jeg hedder Ina, og har været dagplejer siden 1986 og jeg er uddannet mindful dagplejer.
Mindfulness er evnen til at være bevidst, nærværende og fuldt opmærksom på nuet.
Hos mig er der flere aktiviteter i løbet af dagen som giver mulighed for at lade op, få indre ro og fordybelse. Vi laver øvelser der styrker opmærksomheden og koncentrationen, for eksempel børneyoga, bodyscan og naturoplevelser. 

Jeg bor i et område med meget natur, grønne arealer, tumle-bakker og en lille skov. I naturen er der fantastiske muligheder for at give barnet en varieret stimulering af sanserne. Vi bruger tit naturen som tumleplads til de vilde lege, hvor kroppen er i centrum for aktiviteten. 
Jeg lægger meget vægt på at se på børenes behov og interesser og følge deres spor. 

Tryghed er en vigtig faktor for at skabe udvikling og læring hos børn, så derfor er der masser af knus, kærlig omsorg og hygge i min dagpleje.
Det er vigtigt for mig, at børnene lærer at de er en del af et fællesskab. Jeg bruger mindfulness som metode til at skabe gode børnefælleskaber, gennem mindfulness kan jeg styrke åbenhed og tillid til sig selv og andre. Det giver gladere børn som hviler i sig selv.

Jeg går ind for en åben og tæt dialog i samarbejde med jer forældre. Et godt samarbejde er med til at styrke jeres barns trivsel og udvikling. I kan altid skrive til mig på Aula og også se overblik, hvor der ligger et ugebrev, som beskriver hvad vi har lavet i løbet af ugen. 
Jeg laver ofte varm mad sammen med børnene, idet jeg mener, der er mange gode muligheder for læring i madlavningssituationer. Her lærer de blandt andet om hygiejne, processen fra jord til bord og jeg oplevet at de lidt kræsne børn har mere mod og lyst til at smage på maden, når de selv har været med til at lave den.
Jeg serverer sund og varieret kost med fokus på økologi og årstidernes frugt og grønt.

Vi er i heldagslegestue én dag hver anden uge. Her er vi sammen med de andre dagplejere og deres børn. Børnene bliver præsenteret for et større børnefællesskab og kan danne relationer med andre børn og voksne, hvilket styrker deres sociale kompetencer. I skal aflevere og hente jeres barn i legestuen, når vi er der. 

Ved ferie og sygdom har I mulighed for at jeres barn kan blive passet i vuggestuen i Engen. For at børnene lærer stedet og personalet at kende, besøger vi Engen en gang om måneden eller efter behov.

Jeg glæder mig til et fantastisk samarbejde med jer.